Go Back

Super-nem porretrærte

Porrerne giver den bærende grundsmag til fyldet og den hjemmelavede tærte-dej er så nem selv at lave, at det, bogstavelig talt, ikke kan betale sig at købe den færdiglavet.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Tærtedej

  • 1 spsk vand
  • 150 g smør
  • 210 g hvedemel

Fyld

  • 1/2 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • 1 dl mælk
  • 3 stk porrer
  • 4 stk æg
  • 30 g smør
  • 200 g revet ost

Sådan gør du

  • Først smuldres smørret ud i melen, derefter samles dejen med en smule vand. Den stilles tildækket i køleskabet.
  • Dernæst skæres porrerne ud i lidt tykke stykker, som svitses i smørret. Æggene og mælken piskes sammen og der tilsættes ost og krydderier.
  • En tærteform smøres med lidt smør, herefter kommes dejen i tærteformen, også op ad kanterne. Lad den forbage i nogle få minutter.
  • Porrestykkerne lægges ud over bunden, hvorefter æggeblandingen hældes over.Til sidst færdigbages tærten midt i ovnen ved 200 grader i 35 minutter.
  • Tærten serveres varm med en god gang frisk salat.