Lækker fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe eller Soupe à l’Oignon Gratinée som det retteligt hedder på fransk viser hvor delikat og lækkert en ret kan være selvom den er baseret på en enkelt råvare – løg. Man kan lave løgsuppe på flere måder – med hvidvin i stedet for portvin, eller oksebouillon i stedet for hønsebouillon. Men jeg har valgt i denne opskrift at bruge portvin for sødmen og hønsebouillon da den er mere let i smagen end oksebouillon. Men prøv dig frem, og se hvad du finder bedst.

Fransk løgsuppe

Samlet tid1 t 15 min
Køkken: Fransk
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1,5 kg løg
  • 75 g smør
  • 1/2 dl portvin
  • 172 dl balsamico
  • 1 håndful friske timiankviste
  • 2 l hønsebouillon
  • 1/2 tsk hele sorte peberkorn
  • 3 stk laurbærblade
  • olivenolie, salt og peber

Ostebrød

  • 4 skiver hvid brød f.eks. baguette
  • 200 g gruyere ost eller emmentaler

Sådan gør du

  • Løgene pilles, halveres og skæres i tynde skiver (2 mm)
  • Smørret smeltes på en pande, og løgene steges ved middel varme til de har fået en flot brun skorpe – det tager 30-40 minutter med så mange løg.
  • Når alle løgene er blevet godt karamelliserede, tilsættes hønsefond, portvin og balsamico.Det hele skal stå og simre sammen med peberkorn, laurbærblade og timian (gerne i en tepose) i 20-30 minutter.
  • Smag suppen til med salt, lidt peber og eventuelt et lille skvæt balsamico.

Ostebrød

  • Skær et par tykke skiver hvidt brød (1,5-2 cm), hæld en lille smule olie på, og bag brødene i ovnen ved 200 grader til de er sprøde.
  • Brødet lægges oven på suppen i en skål der kan tåle at komme i ovnen, rigelige mængder revet gruyere hældes på brødet, og det hele sættes i ovnen ved 200 grader, til osten er smeltet og har fået lidt farve (det tager 10-15 minutters tid)
  • Suppen serveres rygende varm direkte fra ovnen.